1970 marts 140 unge til maskeradefest på Realskolens Kollegium Jyderup Realskoles Kollegiums spisesal var forleden fyldt til "bristepunktet" af forskellige mærkelige mennesker, klovne, vagabonder, damer fra århundredeskiftet, rengøringskoner m.fl. Det var nu ikke så mærkeligt for Kollegiets spisesal var rammen om et karneval en såkaldt maskerade arrangeret af et festudvalg nedsat af Kollegiets klanførere. Hjemmelavede dragter Maskeraden blev indvarslet kort tid før, den blev holdt og det var helt bevidst, idet man ønskede at deltagerne selv skulle fremstille deres dragt. Resultatet blev da også uhyre festligt, ca. 140 vildt forskellige klædte deltagere i alle regnbuens farver, og de harmonerede smukt med den dejlige pyntet sal. Der indledtes med børnemusik og en del af eleverne underholdt med forskellige numre. Især vakte Arne Wisti jubel med et morsomt klovnenummer, andre elever underholdt med guitarspil og sang m.m. Eleverne dansede "jonka" og boogie-woogie, og derefter var der præmieuddeling. Der var præmie til den, der bar den flotteste dragt og den gik til Vincent Juul, der havde klædt sig ud som klovn. En præmie var der ligeledes til Gitte Sloth Andersen, der klarede rollen som rengøringskone med bravour, og Steen Wennergren, som den morsomst klædt. Han var vagabond. Efter præmieuddelingen blev eleverne, hvoraf ca. 30 var fra byen, trakteret med flütes og saftevand, og der blev sluttet af med en "shake"6 |
1971 februar Fest på Kollegiet I aften fredag, holder Jyderup Realskole fest på Kollegiet, Søbæksvej. Festen, som omfatter ikke blot kollegieeleverne, men samtlige elever på skolen, får et tilsnit af fastelavnsløjer med bl.a. maskebal. Deltagerne deles ind i hold, og de små begynder. Derefter kommer de store til, så eleverne i fællesskab kan hygge sig og senere på aftenen bliver de store alene, for at folde sig ud til beatmusik1
Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 26. feb. 1971, side 6; Fest på Kollegiet Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 1. marts 1971, side 6; Festaften på Kolleget Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 26. feb. 1973, side 6; Fastelavn på Kollegiet (1 dårligt billede på microfilm, avisen skal ses i original) Kilde 4: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter, juni 1975, side 16 Kilde 5: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter, juni 1977, side 16-17 Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 14. marts 1970 , side 6; 140 unge til maskeradefest på Realskolens Kollegium Kilde 7: Fastelavnsbillede 1974 fra Lisbeth Filthuth Kilde 8: Fastelavnsbilleder ca. 1976 fra Jørgen Rigtrup Kilde 9: Fastelavnsbilleder 1982 fra Henriette Blomqvist Kilde 10: Jyderup Realskoles skoleblad Frikvarter juni 1973, side 14 Kilde 11: Else Fiil Wieth Ebbesen 7. august 2013 Kilde 12: Claus Ove Hansen tror det fra 1981 Kilde 13: Oplyst af Lena Gaffon Bøgebjerg 25. marts 2017 Kilde 14. Oplyst af Charlotte Willumsen på facebook 22. juli 2017
Noter:
a) Navneændring Lone Konzior oplyst 24. jan. 2015 b) Navneændring Tine Jensen oplyst 24. jan. 2015 af Anette c) Lisbeth Filthuth; I øvrigt, så var jeg udklædt som negerdulle den dag. Men den Soya jeg havde smurt mig ind i, rendte af mig i kampens hede. Så jeg besluttede mig for at blive blegansigt igen (26 januar 2015) d) Navneændring nu Mona R. Damholdt Sidst opdateret 22. juli 2017 ©Jyderup Realskole |